Sidste efterår gik vi i gang med at sætte de tre landsbyskoler i stand. To af tre klasselokaler på Kantipur Skole skulle males, 10 nye vinduer skulle laves og nyt gulv støbes. Skolemøblerne og de to døre skulle repareres.
Trine, Winnie, Marie, Anna, Signe og Simone tog til Basantapur for at købe maling og pensler, mens alle Kantipur’erne holdt Dashain helligdagene i hu. Egentlig skulle arbejdet have været lavet som et stort fællesprojekt mellem lærerne, forældrene og os. Men det budskab var åbenbart ikke nået frem til vores venner i Kantipur. Så pigerne gik bare i gang med arbejdet.
Det blev virkelig en virkelig flot start på skolerenoveringerne. Anna var kunstnerisk leder. Udvalget af farver, der kunne købes i Basantapur var begrænset til blå, grøn og sort, men det kom der rigtig meget ud af. I løbet af nogle få dage skiftede de to rum fuldstændig karakter, og efter Dashain gik håndværkerne i gang med at støbe gulv, lave nye vinduer og reparere døre og skolemøbler.
Alle er stolte af de nye klasselokaler, og der bliver passet godt på dem. I sidste uge afholdt Clinic Nepal en sundhedsdag på Kantipur Skole. Der var læger fra både Nepal og Spanien. Det var de flotteste klasseværelser, de endnu havde set.
Kantipur Skoles renovering er betalt af Soroptimisterne i Randers. De har været meget imødekommende og interesserede i projektet (vi tager snart hul på et spændende samarbejde om afsætning af kvindernes produktion). Der er stadig Soroptimist midler på skolerenoveringsbudgettet – bl.a. til udvendig maling af den mest trængende af de to skolebygninger. Men det bliver først til efteråret. Kantipur Skole er simpelthen for sløv til at få budgetter lavet til os og til at holde aftaler. Så derfor må Kantipur Skole om bag i køen, mens vi renoverer de to andre skoler. Sådan er det bare.
Især trænger Indrabasti Skole til renovering. Skolen er meget ung – fra 2005. Den driftige, nu 22-årige skoleinspektør Hari Hariyan skaffede offentlige midler og byggede sammen med lokal arbejdskraft et lærerværelse, der også kunne bruges til andre møder samt et lille rum og et stort halvtag. Det lille rum bruges i dag som børnehaveklasse, mens 3. klasse holder til under halvtaget. 1. og 2. klasse bor i en større, ligeledes offentlig finansieret skolebygning fra 2009. Indrabasti Skole har i øvrigt ingen skolemøbler. Og jeg skal huske at nævne, at Røde Kors i 2009 finansierede et toilet. Der er ikke vand i nærheden af skolen.
Hari lavede ’over nat’ et eksemplarisk og meget rimeligt budget for renovering af den ’gamle’ skolebygning, endda med angivelse af egenfinansieringen.
Ayodhyapur Skole holdt 40 års fødselsdag i sidste uge, med deltagelse af betydningsfulde embedsmænd og donorer. Vi har anslået, at festen må have kostet en årsløn for en lærer! foruden mindst en uges undervisning for alle børn. Forargeligt, synes vi. Men det skal vi nok ikke kloge for meget i.
Ayodhyapur Skole er en velstående og veldrevet skole, med børnehaveklasse og fem, snart seks klassetrin. En nyopført skolebygning med to klasseværelser afventer færdiggørelse og indretning. Skoleinspektør Krishna Adhikari blev også opfordret til at lave et budget for renovering af sin skole – med angivelse af egenfinansiering, ligesom Hari havde gjort. Og der kom også et budget fra Krishna – om end mere luksuriøst, hvis man kan kalde maling af vægge og skolemøbler for luksus.
Det sidste budget kom i hus den sidste dag inden afrejsen fra Kantipur, så der skulle tages et par beslutninger.
Indrabasti: Istandsættelse af den ’gamle’ skolebygning jævnfør skolens budget. Budgetterede skolemøbler blev ikke bevilget. I alt 167.500 NRS (12.300 DKK).
Ayodhyapur: Færdiggørelse af den nye skolebygning med 12 vinduer, 4 døre samt maling af vægge indvendig og mure udvendig. I alt 80.000 NRS (5.900 DKK). Budgetterede skolemøbler blev ikke bevilget.
Kantipur fik som sagt ingen midler denne gang.
Forhåbentlig signalerer bevillingerne, at Indrabasti’s behov er størst, at vi ønsker at tilgodese begge skolers behov, og at Kantipur Skole må yde, før den kan nyde.
