Holger Lyngklip Strøm har i syv uger skiftet sit arbejde med jordforurening i Region Midt ud med et job som frivillig tilsynsførende på drikkevandsprojektet Water2Nepal i Madi. Her beretter han om sin første arbejdsdag, som blev en kulturel oplevelse af de store.
”Drikkevandsprojektet er både langt fremme og har langt igen”.
Ordene kommer fra Holger Lyngklip Strøm, som den 21. marts 2023 ankom med den lokale bus til Madi. Forventningerne var store, og han var spændt på at se, hvor langt det projekt, som han hidtil kun havde fulgt på afstand, var kommet. Allerede næste formiddag, efter at have fået serveret dagens første Dal Bhat hos sin værtsfamilie, gik turen til vandtårnet.
Ifølge Holger er der stadig mange løse ender. Vandtårnet skal være 28 meter højt, og arbejdet er ifølge ham lidt under halvvejs. De indiske støbearbejdere er ved at klargøre støbeformene til støbning af endnu et stykke af vandtårnets otte ben.
Støbearbejdet kræver stor præcision
Støbeformene skal sættes korrekt og helt præcist. Både for at undgå, at betonen løber ud af formen men også fordi, at benene skal stå fuldstændig lodret, så den næste tværliggende sektion kommer til at passe, og så vandtårnet ikke bliver skævt.
Arbejderne og ingeniørerne, der leder arbejdet, er oppe på dupperne, forklarer Holger. De krydsmåler og tilretter løbende, og vores lokale tilsynsmand, Suresh Subedi Saurav, deltager også. Ifølge Holger påpeger Suresh gerne, når noget ikke helt stemmer eller er skævt.
”Suresh gør et kæmpe arbejde for at tingene er i orden. Dejlig ung mand”, fastslår Holger, og tilføjer:
”Han er også ved at planlægge, hvad han skal bruge af værktøj i sit værksted, den dag driften går i gang”.
Arbejdet foregår i ét flow
Ved støbningen blandes betonen nede på jorden. Der er bunker med sand og små skærver (skarpe sten på 0,10-0,20 cm fra knusning af granitter, basalter eller lignende) og cement i 50 kg sække. Holger forklarer, at det er lokale kvinder og unge mænd, som skovler sand og skærver op i særlige beholdere af jern, så forholdet mellem cement, skærver og sand overholdes. Alt kommes dernæst i betonblanderen.
De indiske arbejdere og ingeniørerne styrer betonblanderen og tilsætningen af vand, og de tjekker, at betonen er blandet tilfredsstillende. Når betonblandingen er klar, sender de den med en lift op til støberne, som hælder den ud på en plade. Herfra skovles betonblandingen op i fade, der bæres hen til støbeformen, hvor betonen skal bruges. Det hele foregår i ét flow, nonstop.
Der er fire personer, som skovler betonen fra pladen op i fadene og bærer dem videre til støbeformen. Fem personer arbejder omkring støbeformen, hvoraf én af dem styrer vibratoren. Arbejdet med vibratoren er yderst vigtigt. Betonen skal vibreres på plads omkring armeringen, som er et skelet af jernstænger, der er bukket og bundet sammen i et sindrigt system, og den skal rystes helt ud i hjørnerne af støbeformen. Ifølge Holger er det alt i alt en utrolig stærk konstruktion, der skal bære vandtanken.
Jernarmeringen må ikke komme tættere på støbeformens sider end fire cm – både for at sikre styrken af betonen, men også for at mindske risikoen for at jernet skal ruste, hvis det kommer for tæt på ydersiden. Både formarbejdet og selve støbearbejdet kræver stor erfaring. Den erfaring har det ikke været muligt at skaffe i Nepal, hvorfor et hold af indiske arbejdere er hyret ind til arbejdet med at støbe vandtårnet.
Arbejderne bor med vandtårnet som nabo
De indiske arbejdere bor sammen i et hus ved siden af vandtårnet. Faktisk bor alle, som er hyret ind til Water2Nepals forskellige delprojekter, i huse omkring vandtårnet, fortæller Holger. I et af de andre huse bor ingeniørerne, der leder arbejdet på vandtårn, rørledning, vandposter, tilslutninger samt pumpe-, ventil- og booster-pumpehuse.
Folkene, der arbejder med etablering af vandledningsnettet, bor i et tredje hus. De er ifølge Holger specialister fra Kathmandu og meget dygtige og erfarne. Og i et fjerde hus bor de arbejdere, som er ansvarlige vandposterne, der bliver støbt i beton ud for hvert hus. De pudser også vandposten op med fint cementpuds blandet med jernoxider, hvilket giver vandposten den særlige okkerfarve, som de lokale allerede benytter, forklarer Holger.
Fælles for alle arbejdsholdene er, at de har hver deres kogekone – en lokal kvinde, der sørger for maden. Holger synes godt om den løsning.
”Det giver arbejde til de lokale kvinder og lidt penge til familien. Mange kvinder er alene, da deres mænd er rejst til udlandet for at arbejde”, siger han.
Sandaler i stedet for sikkerhedssko
Da Holger ankom til byggepladsen, var der særlig én ting, som med det samme fangede hans opmærksomhed. Alle arbejderne var iført sandaler. En situation, han har til gode at opleve på en byggeplads i Danmark.
”Sikkerhedssko er endnu ikke kommet herud”, fortæller Holger med et glimt i øjet, og tilføjer:
”Sagt på en anden måde: her foretrækker de sandaler”.
Sikkerhedsforanstaltninger er ifølge Holger ’trælse’ for de indiske arbejdere. Han fortæller, at arbejderne kun tænker på at tjene mest muligt og på kortest mulig tid. De sender pengene hjem til deres familier.
Holger har oplevet, hvordan arbejderne havde placeret en række jernrør i en ring, som skulle forestille at være et sikkerhedshegn, men afstanden imellem rørene var ifølge ham alt for stor. Han har derfor bedt ingeniørerne om fremover at halvere afstanden, så hegnet kan forhindre arbejdsulykker.
”Det må hellere være lidt træls, end at de falder ned fra stilladset – små tiltag kan være livsvigtige”, fastslår han.
Læs mere om at være frivillig på drikkevandsprojektet i Madi
Krydser fingre for at tidsplanen holder
Som helhed er projektet godt på vej, men ifølge Holger er man i øjeblikket udfordret på et par områder.
”Vi venter på flere mursten til at bygge pumpehuset og booster-pumpehuset med”, forklarer han, og tilføjer:
”Mange af de større veje i området er under renovering. Det betyder, at vejene i lang tid blokeres af de sten, som skal danne underlaget for de nye veje. Og det er altså seriøse fysiske blokeringer, selv for scootere og motorcykler”.
Holger forventer, at tidsplanen holder, trods de aktuelle udfordringer.
”Jeg skal som nævnt kun være her i fem uger, og ifølge ingeniørerne vil hovedledningerne skulle trykprøves i den periode. Jeg håber, de får ret, og at jeg kommer til at opleve vandet strømme, inden jeg skal hjem”.
