I november 2012 tog vi fire antropologi studerende fra Københavns Universitet til Madi. Vi har boet og bevæget os mellem Kantipur, Ayodhyapur og Kharkatta. Gennem en spørgeskemaundersøgelse og i interviews med studerende og deres forældre, har vi søgt at forstå, hvilke faktorer, der spiller ind i valget af behandling, når unge i Madi oplever sygdom.
Nepal omtales for at have et pluralistisk sundhedssystem. Her skal nævnes den biomedicinske sektor, som minder om det vestlige sundhedssystem og den ayurvediske sektor, hvor sygdom behandles ved brug af urtemedicin. Endelig findes der i Madi en traditionel behandlingsform, hvor man finder traditionelle healere, der bruger shamanistiske metoder, ofte med et lokalt særpræg.
Hvordan forholder unge sig så til dette pluralistiske sundhedssystem? Vi mødtes med mange af de unge studerende på skolen i Kharkatta. Skolen spiller en central rolle for de unges sundhedsopfattelse. I faget ‘Health’ lærer eleverne blandt andet at prioritere det biomedicinske behandlingssystem frem for det traditionelle.
Skolens formidling er dog ikke det eneste, man som ung må tage højde for, hvis man bliver syg. For det første er den geografiske afstand til hospitaler ofte meget lang (4,5 times buskørsel fra Kantipur). Dette kan medvirke til, at de studerende må finde andre alternativer. Derudover gør regntiden det problematisk for ambulancer at komme frem til området. Familiens økonomi og særligt forældres opfattelse af sundhedssystemet har også en indflydelse, da beslutningen om behandling ikke udelukkende træffes af de unge selv, men derimod i samråd med familien.
De unge har med deres uddannelse indlært en stor kontrast mellem den biomedicinske sektor og den traditionelle sektor. Uden for skolens rammer oplevede vi dog, at flere studerende, ofte på forældres opfordring, havde benyttet sig af healerens behandling i forbindelse med sygdom. Healerne benytter sig selv af den lokale sundhedskliniks behandling, mens sundhedsklinikken medarbejdere også går til områdets healere i forbindelse med sygdom. De unge skal med deres kontrastfulde opfattelse af sundhedssystemet således forholde sig til en kulturel opfattelse af sundhedssystemerne som mindre kontrastfyldte.
Af Sarah Mariegaard, Ida Brink, Louise Hammer og Anna Frohn
Københavns Universitet
Januar 2013
