Respectful Travel har i samarbejde med landsbyboerne i Kantipur og Jysk landsbyudvikling i Nepal udviklet en unik rejse til Nepal. En rejse der kombinerer Nepals enestående natur med et unikt indblik i dagliglivet for landets millioner af fattige.
Som gæst på denne rejse besøger du vores spændende landsbyudviklingsprojekt, du bliver indkvarteret hos vores venner i Kantipur, tager del i landsbyens hverdag og yder økonomisk støtte til det lille samfund.
Som gæst på denne rejse deltager du i et kulturmøde, der foregår på landsbyboerne præmisser – med fokus på ligeværdighed og gensidig respekt. Du kommer ganske vist som gæst, men du rejser helt sikkert som ven.
Udover dette helt fantastiske møde med den lokale landbefolkning, tager rejsen os med til Chitwan National Park, hvor der er mulighed for at se elefanter, næsehorn m.m. Turen slutter med en af de smukkeste vandreture, Nepal kan byde på – langt fra den normale turiststrøm.