Kan du huske suget i maven, da du første gang steg af bussen i Madi? Dit første måltid hos værtsfamilien? Og hvordan du blev en del af den lokale kultur – omgivet af imødekommende mennesker, som til enhver tid vil tage imod dig igen med åbne arme.

Vi i Jysk landsbyudvikling i Nepal drømmer om at genopleve den følelse sammen med alle nuværende og tidligere frivillige og inviterer derfor til en hyggelig sammenkomst, søndag 12. april kl. 14.00-16.00 i Lunden i Silkeborg.

Er du tidligere eller nuværende frivillig i Jysk landsbyudvikling i Nepal, har du modtaget en invitation til arrangementet pr. mail. Har du mod forventning ikke hørt fra os, beder vi dig om at kontakte os med det samme.

Efter glade gensyn, fortællinger og kaffe&kage afholder vi foreningens årlige generalforsamling (kl. 16.00-17.00), som alle naturligvis også er velkommen til at deltage i.

Overvejer du at rejse ud som frivillig?
Du kan læse mere om muligheden her