Referat af generalforsamling i Jysk landsbyudvikling i Nepal
Søndag 27. april 2014 på Den Kreative Skole, 8600 Silkeborg

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Behandling af indkomne forslag (forslag skal sendes til formand Lone
Petersen, Farmen 12, 8600 Silkeborg og være hende i hænde senest
20.04.2014)
5. Projekter 2014 og 2015
6. Fastsættelse af kontingent for 2015
7. Valg af kasserer
8. Valg af suppleant
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt

REFERAT

1. Valg af dirigent og referent

Vibeke er valgt som dirigent. Nina er referent.

2. Formandens beretning

Lone fortæller om den nye organisation, som i Nepal hedder ’The Madi Integrated Inclusive Sustainable Development Project’ og bygger på fællesskab på tværs af kaster, køn og landsbyer.

I dag kan landsbyerne findes på Google Earth.

Lone gennemgår The Dinner Plate Concept om udviklingsprojektet, som nu har fire koordinatorer i både DK og i Nepal.

Lone takker for deres interesse, engagement og samarbejde.

Poul Due Jensens Fond har bevilget 923.000 kr. til Projekt Bæredygtighed. Foreningens forudsætning for at gå i gang er, at landsbyerne får styr på driftsøkonomi ift. vandværkerne. Det har knebet med det, men efter Lones besøg i marts er brugerbetalingen til dato på plads og et bæredygtigt betalingssystem kørt i stilling. Landsbyerne skal i løbet af de næste tre måneder vise, at de kan administrere betalingssystemet med 44 små selvstyrende vandposter.

Et seminar for de otte koordinator forventes afholdt i Nepal sidst i oktober.

TV2OJ sender midt i oktober et TV-hold til landsbyerne for at lave en 30 min. udsendelse om udviklingsprojektet og 3 min. optakt til Årets Østjyde 2014.

1. Drift af to vandværker – en vedvarende udfordring
Se ovenfor.

2. Ny organisation, bevilling fra Poul Due Jensen’s Fond og opstart at nyt udviklingsprojekt med fire indsatsområder
Se ovenfor og den samlede beretning.

3. Nyt fra ’Sundhed’
Susanne Rystok er ny koordinator.

Kantipur Health Camp 2013 afvikledes i oktober 2013 med tre danskere og to nepalesere. Denne gang med ekstra fokus på samarbejdet med skolerne.
Sundhedsholdet 2014 kommer til at bestå af fire unge danske sygeplejersker og den nepalesiske sygeplejerske Arati Upadhya. Der søges desuden en eller to nepalesiske sygeplejersker. Arati har været på besøg i DK.

Drømmen består i at renovere den lokale sundhedsklinik i Kharkatta. I den forbindelse skal efterårsholdet lave en behovsanalyse og en projektbeskrivelse.

4. Nyt fra ’Infrastruktur’
Henrik Bjørn er ny koordinator.
Et nyt team med tre personer er klar til at gå i gang med driften af vandværkerne. Alle tre fagfolk både i bredden og mere snævert fagligt. Begge vandtårn er i foråret 2013 sikret mod nedstyrtning grundet erosion/jordskred. Skolerenovering, 237 toiletter, kunstvanding er andre punkter på Infrastruktur området.

5. Nyt fra ’Erhvervsudvikling’
Vibeke D. Hansen er ny koordinator.
Der er fortsat fokus på kvinderne.

Nepals første dyreklinik åbnede 1. november og er i økonomisk vækst. Forretningsmodellen bygger på andelstanken. Nepaleserne har taget den til sig og udvikler selv på modellen.

Den første turistrejse er lige afviklet med stor succes – også for landsbyerne.

Projekt ’237 toiletter’ er et stort ønske fra landsbyerne side – et spændende projekt, fordi de samler alle fire indsatsområder.
En ny idé, som er opstået i landsbyerne er indsamling og salg af lægeurter fra junglen, som befinder sig lige i baghaven.
Håndlavet papir er flere gange blev foreslået i landsbyerne.

6. Nyt fra ’Skole og uddannelse’
To skolehold (Hold 9 og Hold 10) har været afsted siden sidste generalforsamling. Der er helt sikkert sket en udvikling mht. engelskkundskaber hos både børn og voksne.

22 voksne deltog i et særligt kursus i engelsk i efteråret 2013. Det tilbydes igen. Der er sat system i evalueringen af undervisningen på skolerne. Evaluering og samarbejde er noget helt nyt, som er lært i løbet af 3 år. Der sendes nu også frivillige til overbygningsskolen.

Anette Nymann er koordinator på skoleprojektet. På grund af de mange frivillige er ’Skole og uddannelse’ et arbejdskrævende indsatsområde, men Anette er nu selvkørende. Anette har givet skoleprojektet et stort kvalitetsløft. Tak for det.
Stor tak til mange personer, firmaer og organisationer – ingen nævnt, ingen glemt.

Beretningen er godkendt.

3. Regnskab

Kassereren fremlægger årsregnskabet. Alle regninger vedr. drikkevandsprojektet er nu betalt.

Pkt. 5. i regnskabet ’Modtagne gaver’ inkluderer 923.000 kr. fra Poul Due Jensen’s Fond, som er øremærket til det nye projekt. Resten er private donationer. Drikkevandet har ikke kostet hele det bevilgede beløb. Der er et overskud på 53.000 kr. Kassereren forslår bestyrelsen, at de hensættes til opfølgning vedr. drikkevandet.

Regnskabet er godkendt.
Tak til Marianne der har revideret regnskabet.

4. Forslag

Ingen forslag indkommet


5. Projekter 2014 og 2015

Lone fremlægger projekter og budget for 2014 – 2015.

Nyt:
Fremtidig strategi for uddannelsesstøtte skal diskuteres i bestyrelsen.
Specialhold – Kharkatta Health Post.
Toiletprojekt.
Erhvervsudvikling på flere felter.
Udgifter til projektledelse, rejser, tolkning, kontorhold, internet, studieture og temamøde.
Udgifterne hentes dels ved egenfinansiering (foreningen) dels ved fondsmidlerne.
Godkendt uden kommentarer.

6. Kontingent for 2015

Kontingentet på 150 kr. pr. person fastholdes.

7. Valg af kasserer

Kasserer Poul Frits genvælges.

8. Valg af suppleant

Anne Marie Koch Jørgensen vælges til suppleant.

9. Valg af revisor og revisorsuppleant

Marianne Nielsen genvælges som revisor. Elin Sonne genvælges som revisorsuppleant.

10. Eventuelt

Der ønskes en reminder mht. kontingentbetaling. Poul opfordrer til, at medlemmerne etablerer en fast overførsel af kontingentet i januar.
Kan kontingentet gøres fradragsberettiget? Ikke endnu… dertil kræves 300 betalende medlemmer.

Referent
Nina Schou 27.4.2014