10-års jubilæet for Jysk landsbyudvikling i Nepal blev fejret i Lunden i Silkeborg, lørdag den 14. august 2021.
Foto og tekst af Anne Lücke Klint.
Det var nemt at finde festlokalet, for ved indgangen blafrede Dannebrog og den traditionelle flagguirlande i mange farver, som nepalesere altid pynter op med. Et farveklædt festudvalg tog imod, og stifter af foreningen Jysk landsbyudvikling i Nepal Lone Petersen lavede en præsentationsrunde af de 60 deltagere, der havde dannet rundkreds omkring hende. Derpå gik snakken ved kaffe- og kagebordene:
”Hvornår var du i Nepal?”, “Neeeej, hvor er det længe siden!”, “Var du med til at starte biblioteket op? Hvordan mon det går i landsbyerne nu…”. Der var gensynsglæde, fælles referencerammer og nysgerrighed for at lære nye folk at kende.
For foreningens medlemmer – og nok allermest for Lone Petersen – var arrangementet en vigtig markering af 10 års frivilligt arbejde i landsbyerne i det sydlige Nepal. Dagens mange historier og minder tegnede et tydeligt billede af, hvordan foreningen gennem årene har udviklet sig til en stadig mere leve- og bæredygtig forening, der i dag hører til blandt de største og mest ansete danske NGO’er med projekter i Nepal.
Ingen er en øde ø
Resultaterne er opnået i fællesskab med foreningens mange dedikerede frivillige og i samarbejde med myndigheder og indbyggere i Madi Kommune. Uden den økonomiske støtte fra velvillige foreninger, først og fremmest Poul Due Jensens Fond, ville mange af milepælene ikke have været mulige.
Selvom ’ingen er en øde ø’, så bør der dog tilfalde Lone Petersen en helt særlig hyldest for et kæmpe engagement, en ihærdighed, ordentlighed, medmenneskelighed, respekt og anerkendelse for andre kulturers værdier og menneskers ressourcer. Og for hendes stædighed og evne til at se muligheder.
Uden Lone Petersen var der ingen Jysk landsbyudvikling i Nepal og uden hende var foreningen ikke, hvor den er i dag.
Det begyndte med 25 geder
Hvordan begyndte foreningen, og hvorfor arbejder foreningen for den forholdsvis ukendte Madi-provins? Da Lone i 2009 var i Nepal første gang, mødtes hun i Kathmandu med en venindes nepalesiske ven, Manoj Gayak. Han kom fra Madi, og efter mange snakke og kopper kaffe tog Lone med Manoj til hans landsby Kantipur.
Lone kunne se det store behov for hjælp i landsbyen, og hun blev motiveret til at gå i gang. Første spæde start var at købe 25 geder, etablere et kooperativ og fordele gederne blandt de mest fattige med en aftale om, at værdien af gederne skulle betales tilbage til kooperativet. Lone har lige fra start haft øje for, at projekterne skal gøres bæredygtige med noget-for-noget aftaler, hjælp til selvhjælp og de lange, seje træk.
I 2009 kom de første frivillige afsted, og siden har 14 skolehold været afsted. I 2011 blev foreningen stiftet, og samme år rejste første sundhedshold afsted. Alene til sundhedsfremme indsatsen har mere end 50 sundhedsfolk været udsendt.
Projekter inden for vandforsyning, sanitet, bibliotek, landbrug- og anden erhvervsudvikling er siden blevet etableret.
Vi glæder os til de næste 10 år
Med denne historik var der derfor meget at fejre til 10-års jubilæet, som også bød på nepalesisk musik, dans, mad og demonstration af, hvordan man spiser med fingrene. Til efteråret rejser de første projektmedarbejdere og frivillig afsted til Madi, efter en lang coronapause.
Alle er spændte på at se, hvordan det står til i landsbyerne.
Jubilæet sluttede med mange tilkendegivelser, der tegner godt for foreningen:
”Vi glæder os til de næste 10 år” og ”Aj, jubilæet har givet mig lyst til og inspireret mig til at tage afsted igen”.
