Kære Medlemmer, venner og andre interesserede

Husk, at det er nu på søndag kl. 13.30, at der er
Generalforsamling i Jysk landsbyudvikling i Nepal

Sted: Den Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, Silkeborg

Vi starter eftermiddagen med en række spændende indlæg fra året, der gik. Kom og hør Peter Michaelsen fra Respectful Travel fortælle om de sidste forberedelser før den første spændende rejse til Kantipur i september 2013.
Katrine Kofoed, Katrine Aarestrup og Nanna Josephsen fortæller om deres meget vellykkede ophold i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti for bare to måneder siden og om ‘The Peter Sørensen Cup’ – en bragende succes af en volleyball turnering.
I november samlede fire antropologi studerende data til deres feltopgave ‘Ungdom, uddannelse og familieliv i Madi, Nepal’. I den forbindelse lavede de en dokumentar ‘Sanju’s choice’, som Anna Frohn Pedersen og Louise Hammer vil vise os.
Susanne Rystok fra ‘Kantipur Health Camp 2012’ beretter om vores arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse – og endelig fortæller jeg, Lone Petersen, om den dag for to uger siden, da der kom rent drikkevand til 1400 mennesker og om vores drøftelser med landsbyerne om et muligt fortsat samarbejde om landsbyernes udvikling efter 2013.
Selve generalforsamlingen starter kl. 15.15. Dagsorden hentes her. Der vil blive serveret nepalesisk te og dansk hjemmebag ved ankomsten.
Det bliver en dejlig eftermiddag!