Det er med stolthed og store forventninger, at vi nu igen skal have fat i Jysk landsbyudvikling i Nepal’s turismeprojekt. Den tredje turistrejse til Madi og vores landsbyudviklingsprojekt er planlagt og beskrevet. Der er reserveret flybilletter, og rejsen blev i går udbudt til salg. Der bliver afrejse fra Kastrup tirsdag 31. marts 2015. Her finder du rejseprogrammet og alt om tidspunkter, priser og vilkår:
Homestay og landsbyudvikling
Vi har sammen med vores gode samarbejdspartner, rejsebureauet Mountain Adventures, valgt at fokusere rejsen på netop det, vi er allerbedst til, nemlig landsbyudvikling. Vi har reduceret rejsens længde til 14 dage, og vi har forlænget opholdet i landsbyerne fra 5 til 9 dage. Mere tid i landsbyerne har været et ønske fra samtlige gæster på de to første hold. Med 9 dage bliver der mere tid til at VÆRE i landsbyerne, tid til at bidrage til udviklingsarbejdet og tid til en udflugt mere i junglen. Og for landsbyerne betyder det dobbelt så meget erhvervsudvikling og dobbelt så mange indtægter.
Efter aftale med landsbyboerne er det nu Ayodhyapuri, der får lov at byde et hold turister fra Danmark velkomne. 10 familier er udvalgt til at være de næste værtsfamilier, men hele Ayodhyapuri glæder sig til besøget.
Danske Liva Nitschke har vist sig at være en meget dygtig rejseleder, og nepalesiske Umesh Regmi er uovertruffen som kulturformidler. Sammen har de to nu masser af erfaring med tilrettelægning og afvikling af besøget i landsbyerne. Sammen er de to en kæmpegave til turismeprojektet.
Her kan du læse mere om turistprojektet, om de to første, fantastiske rejser og om Liva og Umesh:
Jysk landsbyudvikling og turisme
Det er nu, du skal bestille din rejse til landsbyerne i Jysk landsbyudvikling i Nepal’s udviklingsprojekt. Henvendelse til direktør René Andersen, Mountain Adventures, på telefon 71 99 02 89 eller på mail kontakt@mountain-adventures.dk.
Det er også nu, at du meget gerne må gøre kolleger, venner og bekendte opmærksomme på denne spændende rejse. Del gerne dette indlæg ud til højre og venstre – og til din Facebook profil selvfølgelig. Mange tak.