Hej Lone,
Mandag morgen lige efter yoga gik vi i samlet flok hjem til Krishna og Durga, hvor vi var inviteret til en kop kaffe. Til kaffen hørte roti, Tarkari og frugt. Der blev vist billeder og fortalt om de frivillige, der har boet i deres hus. Det var en hyggelig morgentur, og hurtigt var der gået mange timer. Vi vendte hjemad for at få Dal Bhaat – en dags med arbejde i hjemmet og marken ventede gæsterne. Grundet det nepalesiske nytår var der dog ikke mange, der havde planer om at arbejde og i stedet lagde der sig en lille fest stemning over landsbyen. Nogle af gæsterne blev klædt ud i Sarree og budt op til dans. Et vildsvin blev slagtet, og kødet solgt til flere huse i landsbyen – nytårsaften skulle der kød på tallerkenen.

Hen ad eftermiddagen samledes vi for at tage til puja – en rituel handling – i dette tilfælde i forbindelse med indvielsen af et nyt hus. Her fik vi lækker khaja, og den kloge Umesh fortalte os om ritualet. Nytårsaften blev tilbragt i hjemmene, og efter sigende skulle vildsvinet have smagt godt.

Dagen efter var den store picnic dag til Baikunthe. Det var afskedsfesten for gæsterne, og samtidig den perfekte lejlighed til at fejre Pers fødselsdag. Vi tog en tur til badesøen, og da vi kom ned til festpladsen var alle igang med at lave mad. Hurtig kom vi også igang med at snitte grøntsager. Det var mange timer med dans, musik, taler, risvin og en overvældende masse mad. Vi kom med indslag i form af danske sanglege, og alle var flade af grin, da der skulle rystes numse i Boogie Woogie.

Hen ad eftermiddagen vendte vi hjem til Kantipur for at åbne butikken  for første gang. ‘Hamro Pasal’ hedder den, det betyder ‘Vores Butik’. Gæsterne købte ris, krydderier, skåle, skamler, sarangier, huer og armbånd. Landsbyboere var meget tilfredse med salget, og det blev fejret ved, at der igen blev spillet op til dans. Måske gjorde risvinen også sit til stemningen :). Den sidste aften i landsbyen blev tilbragt i familiens skød.

Næste morgen samledes gæster og værter på Siddhi Lals gårdsplads. Der var en lille evaluering, hvor værterne på skift fortalte, hvad de havde lært af at havde danske gæster i 5 dage. Her var ikke et øje tørt. Man kunne fornemme, at der  trods den korte tid var blevet knyttet nogle tætte venskaber, og det var svært for begge parter at sige farvel.

Vi fik youghurt, tikka og blomsterkranse. Det betyder held og lykke på den videre rejse. Der blev krammet og sagt farvel, inden vi satte os i bussen for at køre mod Pokhara.

Alt i alt vil jeg sige, at turistprojektet nu er blevet skudt i gang på en fantastisk måde. Første tur er gået over alle forventninger! Udover, at det har været indkomstgivende for landsbyerne, har turen også gjort folk klogere – både danskere og nepalesere. Jeg tror, det er den rette vej mod udvikling, og jeg håber, at der er flere, der vælger at tage med på denne tur. Kantipur har i hvert fald et stort ønske om at få flere danske venner på besøg. Og jeg garanterer for, at man tager derfra med en uforglemmelig oplevelse og en masse nye venner.

Det var alt fra mig. Nu tager vi på camping trek i Himalaya. Det bliver bare en helt anden, men også spændende oplevelse.
Liva Nitschke, 17. april 2014

På generalforsamlingen søndag 27. april vil der være et indlæg fra en af de syv pionerer på denne rejse, og vi vil selvfølgelig også her på hjemmesiden fortælle mere om turismeprojektet.

NÆSTE REJSE er allerede lagt fast: Afrejse Kastrup: torsdag 13. november 2014, hjemkomst: mandag 1. december.
Yderligere oplysninger om denne og kommende rejser til Kantipur, Ayodhyapuri og Indrabasti findes på Mountain Adventures hjemmeside eller fås ved henvendelse til direktør René Andersen på telefon 71 99 02 89 – eller til formand for Jysk landsbyudvikling i Nepal Lone Petersen.