Jysk landsbyudvikling i Nepal afholder generalforsamling søndag den 3. april 2022 kl. 15.00. Det er den 11. ordinære generalforsamling i foreningen.
Generalforsamlingen afholdes i Lunden i Silkeborg (Vestergade 74, sal 3).
Tilmelding til generalforsamlingen bedes sendt til Dorrit Sidenius på sekretariat@kantipur.dk.
Både medlemmer og ikke medlemmer er velkomne.
Kom til reception og hør et spændende oplæg – FØR generalforsamlingen
Kl. 14.00 – inden selve generalforsamlingen – indleder vi eftermiddagen med en lille reception i anledning af et par vigtige nyheder, som vi glæder os til at dele med vores medlemmer, venner og samarbejdspartnere.
Efterfølgende fortæller projektleder Ronisha Shrestha om foreningens udviklingsprojekt ’Madi Girl Power’.
Dagsorden til Generalforsamlingen
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Behandling af indkomne forslag
Forslag skal sendes/mailes til formand Lone Petersen, Farmen 12,
8600 Silkeborg / info@kantipur.dk og være hende i hænde senest søndag 27.3.2022
5. Projekter og budgetter 2022 og 2023
6. Fastsættelse af kontingent for 2023
7. Valg til bestyrelsen
Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i år
8. Valg af suppleant
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
Betaling af kontingent for 2022
Hvis du ikke allerede har betalt, så husk at betale dit medlemskontingent for 2022. Beløbet er stadig kr. 150 og kan indbetales på bankkonto: 7170 2298622 (Jyske Bank) eller via MobilePay: 26594.
Vi håber at se mange til generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne
Bedste hilsner
Lone