Tilbage i Kathmandu efter 9 dage i Kantipur, Ayodhyapur and Indrabasti og 1½ dag rundt på offentlige kontorer i distriktshovedstaden Bharatpur.
Det har været et udbytterigt besøg for både begge parter, dvs. Gandharva & Dalit Upliftment Samaj (de tre landsbyer) på den ene side og os fra Jysk landsbyudvikling i Nepal på den anden. Et besøg fyldt med udfordringer, glæder, smil, grin, opfølgning, panderynker, skuffelser, nye indsigter, nye ideer og nye mål. Udviklingsarbejde er ikke bare eksotiske oplevelser, anderledes hverdag, smukke mennesker, harmonisk samarbejde, motivation, korpsånd, planmæssighed, undren og aha-oplevelser. Udviklingsarbejde er også opdragelse, opsang og grænsedragning – og kamp mod misundelse, smålighed og intriger. Efter 2½ år har vi selvfølgelig helt andre ting at tumle med end dengang, vi startede med at købe et par geder hos de rige for at give dem til de fattige.

De kommende indlæg skal handle om skoleprojektet, sundhedsprojektet, drikkevandsprojektet, organisationsudvikling, produktionen, uddannelsesstøtte, turisme, de enlige kvinder, sagen om Bikash, et par hundrede toiletter og samarbejdet med det offentlige Nepal.Men jeg tager også på ferie denne gang. Tirsdag morgen flyver jeg til Phaplu – en lille lufthavn syd for Mount Everest. Jeg  skal slappe af og besøge et helt andet Nepal. Jeg skal ud at vandre, og jeg skal studere en anden danskers udviklingsarbejde. Dyrlæge fra Skive, Kurt Lomborg, har i mange år arbejdet i Solu Khombu, som området nedenfor Mount Everest kaldes. Mandag 31.10 vender jeg tilbage for at arbejde med drikkevandsprojektet de sidste dage før hjemrejsen 5.11.

 

Share This