35 kvinder i Ayodhyapur og Kantipur er kommet rigtig godt i gang med at producere armbånd. På fem uger har de produceret i gennemsnit 15 armbånd hver, nok til at betale de 35 familiers drikkevand i 7½ måned.

Skoleprojektets Maria Høegh, Maria Skjødt og Rikke Gregersen fandt den helt rigtige kvalitet broderigarn i Kathmandu og købte 625 bundter garn i 25 forskellige farver. Men garnet slap lynhurtigt op. I næste uge er den tredje portion garn på vej fra Kathmandu til Kantipur med et hold danske frivillige.

Maria Skjødt har sendt denne beretning fra Friendship Bracelet projektet:
”Lyden af cikader er det, som bedst beskriver vores første intromøde om fremstilling af armbånd. For de eneste fremmødte var os selv. Langnæsede aftalte vi et nyt møde, og heldigvis gik ordet denne gang som en løbeild, og 10 kvinder mødte kampklare op for at lære knytte-teknikken. Trods manglende fællessprog blev teknikken, såvel som ordet, spredt, med det resultat at lyden af cikader er blevet udskiftet med råben af to ord, “Dhago” – garn og “Bhala” – armbånd.
To ord, som nu er blevet kendetegnende for vores dag. Det er det første, vi hører ind gennem vinduet om morgenen og det sidste, vi hører, inden vi lukker vores dør for natten. Ordene indikerer, at en kvinde mangler tråd, vil aflevere armbånd eller lære knytteteknikken. Kvinderne tjener 3,50 kr. pr. armbånd, og et tilsvarende beløb går til kooperativet, til landsbyernes udvikling.”

Fra Uge 42/2012 kan armbåndene købes hos T.I.N.G i Tværgade i Silkeborg og på Museum Østjylland i Randers og Grenaa. Snart vil armbåndene også kunne købes direkte hos Jysk landsbyudvikling i Nepal.

Måske vil du eller din forretning støtte denne spirende bæredygtighed ved at sælge kvindernes armbånd? Henvendelse til Lone Petersen.

Share This