I dag fik vi en stor og flot check overrakt af eleverne på Levring Efterskole. 15.868 kr. lød den på, og den er resultatet af efterskolens Medborgerskabshold’s kæmpeindsats i marts måned for at samle penge ind til skolerenovering i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti. Vi takker Levring Efterskole mange gange for det flotte initiativ og den seje kamp. Også tak til lærer på Medborgerskabsholdet og frivillig i skoleprojektet i efteråret 2010 – Signe Bønløkke.