Billedet er taget en tidlig morgen for et par dage siden. Vi gik hjemmefra før solopgang og fik den fantastisk oplevelse af storbyens opvågnen. Der er mange indtryk og mange gode billeder fra de sidste par uger.

14 dage er gået siden ankomsten til Nepal 24. september. Der er sket meget – og ind i mellem for lidt. Mange små og større ting at forberede, en del træden vande. Især de sidste dage, hvor den største af alle højtider, Dashain, er på sit højeste.
I morgen tidlig rejser vi til Kantipur, tre kvinder til sundhedsprojektet, fire mænd og kvinder til skoleprojektet, Umesh og jeg. I Narayanghat skal vi samle Anne og Mia op. De kommer fra Chitwan National Park og skal også arbejde i skoleprojektet. Om 14 dage ankommer vores læge i sundhedsprojektet til Nepal.
Det er netop for et øjeblik siden afgjort, at vi kører med busser, som vi plejer – i stedet for at leje en jeep med chauffør, hvilket kunne have flere fordele, når vi er så mange og har så meget udstyr at fragte. Med den beslutning får en tur med rigtig mange udfordringer og oplevelser, til gengæld bliver rejsen mindre komfortabel. Det passer i virkeligheden de fleste af os rigtig godt, ikke mindst nu, hvor det ser ud til at alle – især alle maver – er raske.

Der er købt 18 kg uld til kvindernes produktion af huer og benvarmere, og vi har desuden ordrer med på knapper og skåle. Vi har fået trykt 1200 kladdehæfter til skoleprojektet. Vi har fået købt sygeplejeudstyr og medicin til sundhedsprojektet. Jeg har desværre måttet afskedige vores nepalesiske sygeplejerske og ansætte en anden. Det har trukket tænder, men der var ikke andet at gøre.

En af de allerførste dage havde jeg møde med ambassadør Morten Jespersen. Ambassadøren fik en status på vores projekt, og jeg fik en række rigtig gode råd med på vejen. Vi drøftede også Nepal rejsen 2012 og fik i den forbindelse aftalen på plads om besøg på ambassaden 14.2.2012, hvor vi skal høre om dansk udviklingsbistand. Morten Jespersen er en af hovedmændene bag Danmarks nye strategi for udviklingsarbejde.

Og som noget af det allervigtigste: Vi har fået taget godt hul på arbejdet med drikkevandsprojektet, som skal være klart til kontraktunderskrivning allerførst i november. Vi har diverse illustrationsmateriale med os, så vi kan vise landsbyboerne, hvordan vandværkerne komme til at fungere. Og der er truffet aftale om, at vi om en uges tid vil få besøg af den ingeniør fra distriktet, som har lavet forundersøgelserne. Vi har sørme også en Grundfos dvd med, som fortæller om lignende projekter i Kirgisistan og Kenya. Både videoen og computeren, som vi skal bruge til at vise videoen på, bliver uden tvivl noget af en sensation.

Vi er alle forventningsfulde og spændte på at komme afsted og i gang med arbejdet. I dag skal de sidste indkøb klares, vi skal have pakket, og vi skal have sagt farvel til vores kære derhjemme.
Det er jo ikke fordi, det er en farlig ekspedition, vi skal ud på. Men de fleste af os vil jo være udenfor rækkevidde i pænt lang tid – syv uger for de, der skal arbejde i skoleprojektet og fem uger for sundhedsprojektets vedkommende. Desuden vil de fleste af os skulle igennem en eller anden slags kulturchok i løbet af de næste dage. Umesh og jeg kommer tilbage til Kathmandu omkring 18. oktober.

 

Share This