Kantipur

Indrabasti

Ayodhyapuri

Kharkatta

Her ser du de fire landsbyer i Madi, som Jysk landsbyudvikling i Nepal har fokus på i sit udviklingsarbejde

Rejsen til Kantipur kan beskrives med ord

Med turistbus fra Kathmandu kører du 5 timer med bus langs Trisuli floden til Narayanghat/Bharatpur. Det er en meget smuk bustur gennem ‘bakkerne’. Fra Narayanghat går turen videre med bussen til Madi. Og det kan blive en meget spændende bustur, for de rejsende er ikke vant til fremmede i bussen. Mænd kan få lov at sidde på taget, men pas på lavt hængende ledninger. Efter en times kørsel kommer du til Rapti floden og Chitwan National Park. Bussen kører nu ½ time inde i nationalparken – hold øjnene åbne, måske ser du et næsehorn. Derefter krydser du Reu floden. Den kan du i regntiden og lige efter endnu få lov at krydse på en oksekærre eller vadende gennem vandet, men om få år vil broen være færdig. Om vinteren kører bussen gennem vandet. Kommer du til Reu floden ved spisetid, så holder bussen spisepause her. Og så er der to timers buskørsel tilbage. Du kommer gennem Kantipurs nærmeste marked i landsbyen Basanthapur, før du til sidst bliver sat af ved en lille købmandsbutik. Vær opmærksom på, at papegøjen taler engelsk. Herfra går du den sidste halve time mod syd til Kantipur.

Landsbyerne Kantipur, Ayoudhyapur og Indrabasti udgør tilsammen Ward No. 6 i Ayoudhyapur VDC – Village Development Committee. Landsbyerne ligger midt i Madi, et meget afsondret landområde, klemt inde mellem nationalparken og grænsen til Indien. Der bor 60.000 mennesker i Madi, heraf 4.000 i Kantipur, Ayoudhyapur og Indrabasti.

Share This