Det er efterhånden en del at vores frivillige, der er vendt tilbage for at besøge deres nepalesiske familier. Det er hver gang en stor oplevelse for både danskere og nepalesere. Med dette rejsebrev fra Britta Fuhlendorff og Anette Leegaard Fuhlendorff – begge frivillige i 2011 – vil vi gerne ønske alle vores medlemmer og venner et strålende 2014. På Jysk landsbyudvikling i Nepal’s vegne, Lone Petersen.

 

Gensyn med Madi

For 2½ år siden tog Anette med skoleprojektet til Kantipur og fik en oplevelse for livet. Inspireret af dette, tog jeg afsted med det første sundhedsprojekt et ½ år efter og blev lige så begejstret for de dejlige mennesker og det smukke område i Madi.
I år blev det så muligt at tage tilbage og muligt at gøre det sammen – mor og datter. Vi var tre uger i Nepal, og det blev nogle meget intensive og oplevelsesrige uger: Kathmandus hektiske og støjende liv, Bhaktapurs skønhed, Pokharas ro og et dejligt besøg i Aratis hjem (vores nepalesiske sygeplejerske i sundhedsprojektet). Aratis mor tog gæstfrit imod os, og vi havde et par hyggelige dage.

Turens højdepunkt var absolut de fem dage i landsbyerne i Madi. Det tredje sundhedsprojekt var lige afsluttet, og det var derfor muligt for os at bo hos skoleinspektør Krishna og fru Durga, der har huset deltagerene fra alle tre sundhedshold. Vi var spændte på og bekymrede for, hvordan vi ville blive modtaget, men vores bekymring var uden grund, og det varmede at mærke deres oprigtige glæde ved at se os. Der var travlhed i familien, for udover det slidsomme hverdagsliv, var der en årlig stor fest ved søen for landsbyerne og opland. Til dette arrangement var Krishna medarrangør, hvilket betød, at Durga en hel nat – sammen med to andre kvinder – lavede Selroti (en slags riskager). Vi deltog, så godt vi kunne, i forberedelserne, og til stor forbavselse opdagede kvinderne, at vi faktisk godt kunne hjælpe til. Det blev der meget sjov og grin ud af.
Vi besøgte Anettes værtsfamilie i Kantipur og igen var det en varm og hjertelig oplevelse at gense Ukha (Ama), Kalpana, Sirisa og alle de andre på gårdspladsen. Anette overnattede hos dem, og de fik dansk hjemmelavet brombærsyltetøj til deres Selrotis – en for dem mystisk madoplevelse.

Dagene gik med at gå rundt i området og lægge mærke til de forandringer, der er sket de sidste to år. Det mest iøjnefaldende var selvfølgelig ”Lones vand”. De to gule vandtårne står mellem de tre landsbyer og forsyner de mange vandhaner med rent drikkevand. En kæmpe forbedring af beboernes livskvalitet, både i forhold til sundheden, men også i forhold til, at landsbyboerne ikke længere skal bære vandet den lange vej fra pumperne. Alle udtrykte taknemmelighed, og vi oplevede en ansvarsbevidsthed overfor brugen af vandet. Derudover var der til forskel fra sidste gang en ihærdig aktivitet omkring de mange nye køkkenhaver, der er opstået ved næsten alle huse. Skønt at se at den frugtbare jord bliver udnyttet til andet end ris. Vi så tegn på, at der er kommet lidt flere penge i familierne, f.eks. stod der ved flere huse en ny cykel, og i de små butikker var udvalget af varerne væsentlig forøget i forhold til for to år siden.

Durga udviklet sine engelske kundskaber betydeligt. Hun havde deltaget i 14 dages engelskkursus og været en meget flittig elev. Undervisning varetages af skoleprojektet og har til formål at forberede landsbyernes beboer til det kommende turistprojekt. Der er sikkert mange flere tegn på, at Jysk landsbyudvikling i Nepal har sat sig spor. Et er sikkert, det har sat sig spor i os og givet en uvurderlig kulturindsigt. Dejligt at være tilbage for en stund og godt at vide, at livet leves og at vores kære venner trives.

Anette og Britta Fuhlendorff
Vejle, december 2013

Share This