Namuna Dalit Utthan Kantipur er nepalesisk og betyder ’Kantipur – det gode eksempel på dalit udvikling’. På denne hjemmeside formidles et dansk-nepalesisk græsrods samarbejde. Det handler om at løfte tre landsbyer op over fattigdomsgrænsen.
Læs om udviklingsprojektet her

Kontakt

lone petersen

Du er altid velkommen til at kontakte os,

… hvis du vil høre mere om Namuna Dalit Utthan Kantipur,

… hvis du ønsker at blive medlem af ‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’

… hvis du ønsker at støtte udviklingsprojektet,

… hvis du ønsker at bestille et foredrag,

… hvis du gerne vil være frivillig i Kantipur,

… hvis du kunne tænke dig at besøge Kantipur,

… hvis du har gode ideer eller vil introducere os til en god ide,

… hvis …

Med venlig hilsen
Lone og Jysk landsbyudvikling i Nepal

.

10 Responses to “Kontakt”

  • Kære Lone
    Dit projekt er virkelig værd at støtte. Hvor finder jeg et kontonummer, som jeg kan sætte penge ind på?
    kh
    Dorte

    • :-)
      Mange tak, Dorte – min trofaste støtte. Kontonummeret har jeg til dig i en mail. Jeg synes, det er at stikke hånden lige langt nok frem, hvis jeg lægger kontonummeret frem her på hjemmesiden. Og jeg vil også foretrække at være i dialog med de mennesker, som har lyst og overskud til at støtte Kantipur. Tak for din store opbakning. KH Lone

  • Kirsten Molbo:

    Kære Lone.
    Det er med stor begejstring jeg har læst en artikel i Randers Amtsavis om dig og dit projekt. Det førte mig videre til denne hjemmeside og jeg bliver rørt over den flotte indsats du gør for de mange mennesker.

    Jeg har kontaktet Charlotte Prang fra Århus (min kusines datter)for at høre, hvor vidt hun kan være dig behjælpelig i at afsætte nogle af de produkter der bliver fremstillet i Kantipur. Charlotte og hendes mand Per er selvstændige og har en stor kontaktflade, samt hjertet på rette sted. Charlotte har bedt mig videregive hendes mail og du er velkommen til at kontakte hende. Jeg ved ikke om der er mulighed for et samarbejde, men måske?

    CHarlotte og Pers firma hedder Playscabes og de har en hjemmeside du selv kan kigge rundt i.
    Mail: charlotte@playscabes.dk

    Held og lykke med dit videre arbejde :-)
    Mvh Kirsten Molbo

    • Kære Kirsten Molbo
      Mange tak for din henvendelse og dit engagement.
      Det er allerede på fredag, jeg rejser til Nepal. Så jeg når ikke at kontakte Charlotte Prang inden afrejsen. Men jeg er meget interesseret i afsætningsmuligheder i Danmark.
      Jeg har en fin ordre med mig til Kantipur denne gang: 125 par benvarmere, 24 par pulsvarmere, 30 huer, 53 flettede kurve og 100 knapper.
      Jeg har også modeller med af produkter, der kan blive til en større og mere fast produktion, hvis kvinder kan lave det. Og det er selvfølgelig den vej, vi skal.
      Jeg vil i den kommende tid skrive en masse om produktion og afsætning her på hjemmesiden.
      Så du og Charlotte skal være mere end velkomne til at følge med og vende tilbage.
      Mange hilsner Lone

  • Sofie:

    Hej Lone.
    Projektet lyder rigtig spændende og inspirerende. Jeg har lige nogle spørgsmål, som jeg ikke synes, jeg kunne læse mig frem til her på hjemmesiden:
    Hvordan fungerer det, når du sender hold af sted? Er det på bestemte tidspunkter af året? Og ift. tidsperioden, er det så altid to måneder, eller er det individuelt?
    Derudover kan jeg ikke læse mig frem til, hvilke udgifter der er for en frivillig deltager ift. deltagelse i projektet, men det kan du måske oplyse mig om?
    Venlig hilsen Sofie

    • Hej Sofie
      Tak for din henvendelse og for at gøre mig opmærksom på, at jeg måske skal have redigeret hjemmesiden lidt. Jeg svarer kort her, du er selvfølgelig velkommen til at maile direkte til lone-p@privat.dk, hvis du har mere på hjerte.
      1. Det ligger efterhånden fast, at et ophold i Kantipur er 7 uger langt, og det indledes med 1 uge i Kathmandu med introduktion og sprogundervisning – i alt 8 uger. Alle frivillige til dato har valgt at blive i Nepal de 90 dage, som visumreglerne åbner mulighed for. Man kan da ikke rejse til Nepal uden at snuse lidt til resten af Nepal og Himalaya. Det ligger også efterhånden fast, at der er to hold hvert år, et efterårshold (sept-nov) og et forårshold (jan-marts)
      2. Udviklingsprojektet har indtil videre været i stand til at dække alle udgifter, forbundet med transporten fra Kathmandu ned til Kantipur, kost og logi i de 7 uger, skolematerialer, sprogundervisning, introduktion til Nepals historie og kultur samt lidt sightseeing i Kathmandu i den første uge. Resten betaler man selv.
      3. Hvis du kunne være interesseret i at rejse ud som frivillig til Kantipur, vil jeg meget gerne have en lille beretning om dig selv, dine kontaktdata, hvor du har hørt om projektet, hvorfor du har øje på netop dette landsbyudviklingsprojekt, hvad du evt. kan bruge opholdet til, om du har særlige kompetencer at byde ind med og hvornår du kunne tænke dig at komme afsted.
      Mange hilsner Lone

  • Birthe:

    Kære Lone
    Jeg har en datter, som er meget interesseret i at komme afsted som frivillig i dit projekt, da jeg har fortalt hende om en jeg kender, der har været afsted.
    Lige nu er min datter travlt optaget i 3.g, så vi vil lige høre i hvor god tid hun skal være ude. Hvornår skal hun kontakte dig for at have en chance for at komme afsted på januarholdet? Er der en deadline og kan hun roligt vente til efter eksamen?
    Hilsen Birthe

    • Kære Birthe
      Tak for din henvendelse. Hvem mon det er, du kender, som har været i Kantipur som frivillig? Vi er jo kun en lille flok på 12.
      Der er allerede 5-6 unge, der er interesserede i at komme afsted med Hold 6, januar-marts 2012. Vi skal have 6 unge afsted.
      Det går ikke efter først-til-mølle-princippet. Vi prøver at få kabalen med Hold 5-7 til at gå op. Og så kigger jeg på de unges kvalifikationer.
      Kan vi lave et hold med et særligt fokus? Hvordan får vi skruet holdet sammen, så det fungerer godt? Kigger ogsåså godt, jeg kan, på modenhed.
      Jeg regner med, at vi danner Hold 6 i august.
      Jeg synes bestemt, din datter skal skrive til mig nu. Hun skal skrive lidt om sig selv: Fag på A-niveau, fritidsinteresser, fritidsjob, evt. spidskompetencer, rejseerfaring, lidt om, hvorfor hun søger netop dette projekt og ikke et af de mere velfunderede frivilligprojekter, om hun er interesseret i andre hold end Hold 6 – og så selvfølgelig kontaktdata.
      Venlig hilsen
      Lone
      lone-p@privat.dk

  • Birthe:

    Tak for dit svar.
    Det er Anna (der har en mor, der heder Mette
    Jeg giver min datter besked og så hører du fra hende, hvis det bliver aktelt. held og lykke med projektet, som lyder rigtig fint.
    Hilsen Birthe

  • Laura Dueholm:

    Kære Lone.
    Jeg er en ung pige på snart 20 år. Jeg går i gymnasiet i 3. g og kom tilfældigvis
    forbi dit opslag.Jeg er meget interesseret og vil rigtigt gerne hører mere!

    Mvh
    Laura Rimmer Dueholm

Leave a Reply