Er du interesseret i at arbejde som frivillig på biblioteket Madi Brain Power i landsbyen Kharkatta i det sydlige Nepal i ca. 6 uger i efteråret 2020? Og har du undervisnings- eller bibliotekserfaring?

Som frivillig vil du, sammen med den lokale bibliotekar Menuka, deltage i udviklingen af biblioteket, så det fortsat er et aktivt sted for både børn, unge og voksne i lokalområdet. I fællesskab med den lokale bibliotekar Menuka, vil du og de øvrige frivillige lave forskellige aktiviteter, læseevents samt understøtte udviklingen af en læsekultur i landsbyerne i Madi.

 

’Jysk landsbyudvikling i Nepal’ undersender frivillige i efteråret 2020. ’Jysk landsbyudvikling i Nepal’ betaler et lille sprogkursus, transport fra Kathmandu til Madi samt kost og logi i landsbyen. Dine egne udgifter til turen vil være ca. kr. 10.000 – til vaccinationer, rejsemedicin, forsikring, flybillet samt sightseeing og ophold i Kathmandu. Som frivillig indkvarteres du sammen med en anden frivillig hos en privat familie og bliver under opholdet en del af familiens hverdag.

Læs mere om at arbejde som frivillig i ’Jysk landsbyudvikling i Nepal’

 

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning til e-mail: skole@kantipur.dk. Vi udvælger vores frivillige i marts 2020.

Biblioteket Madi Brain Power, som blev etableret af ’Jysk landsbyudvikling i Nepal’ for et par år siden, blev den 7. februar 2020 overdraget til Madi kommune. Biblioteket ligger i tilknytning til den lokale skole i Kharkatta.

(Foto: Tidligere skolelærer Ingelise Holm læser med børnene udenfor biblioteket Madi Brain Power. Ingelise arbejdede som frivillig på biblioteket i januar/februar 2020).

 

 
Share This