For første gang i Jysk landsbyudvikling i Nepal’s historie er et sundhedsteam sendt afsted på tre ugers feltarbejde for at fokusere på diabetes; en udfordrende opgave for to, der inden afrejse kun kendte hinanden gennem facebook-beskeder. For at lette samarbejdet lagde vi derfor ud med ti dages offensiv teambuildings-trekking i Himalaya. Teamet udgøres af Gitte, som har en kandidat i folkesundhedsvidenskab, og Karin, som er læge.

Hvorfor fokus på diabetes?
På nuværende tidspunkt er der intet fokus på livsstilsrelaterede sygdomme i Madi. ′Sundhedskaliffen′ i Madi kommune, Shiva Subedi, som indtil for nylig var ansvarlig for Ayodhyapuri Health Post, har estimeret, at 60% af de stillede diagnoser, der månedligt afrapporteres af de lokale health posts i Madi, kan relateres til livsstilsfaktorer. Heraf udgør diabetes tilsyneladende en stor andel. Shiva har derfor udtrykt ønske om at sætte fokus på forebyggelse af diabetes i samarbejdet med Jysk landsbyudvikling i Nepal.

Det er kendt, at forekomsten af diabetes er støt stigende i udviklingslande, og for Nepal estimeres, at omkring 8% af befolkningen lider af diabetes; et tal, der blot kommer til at stige over de næste mange år. Vigtigheden af problemet blev ligeledes understreget af de sundhedsprofessionelle på Basantapur hospital, der fortalte os, at tiden er inde til at sætte fokus på livsstilsrelaterede sygdomme.

For at kunne forebygge livsstilsrelaterede sygdomme er det vigtigt at kende til omfanget af problemet, til viden hos fagpersoner inden for området såvel som hos befolkningen og desuden forstå sundhedssystemets organisering. Med disse mål indledtes det intense feltarbejde, hjulpet på vej af litervis af ekstra sødet milk-tea (formentlig nepalesernes erstatning for koffein) og to daglige skud af landets bedste dal bhat tilberedt af vores søde ”mor” Soma. Feltarbejdet bestod af interviews med borgere omkring livsstil, viden om sundhed og diabetes samt møder med fagpersoner, herunder sundhedspersonale på Ayodhyapuri Health Post og Basantapur hospital samt Madis FCHVs (Female Community Health Volunteers).

Foreløbig datahøst
Nepal befinder sig i en overgangsperiode, hvor grundlæggende ændringer i livsstil er i gang samtidig med, at der bliver holdt fast i gamIe traditioner. Flere og flere nepalesere har i dag råd til motorcykler og høstmaskiner, og stort set alle har smartphones, hvilket gør, at de bevæger sig meget mindre end tidligere. Trods dette spiser nepaleserne store portioner dal bhat to gange daglig – med meget ris, og dertil kommer, at friture er meget anvendt i den nepalesiske køkken, ligesom sukker i teen for de fleste er uundværligt. En FN-opgørelse fra 1997 viser, at indtaget af kalorier per indbygger i Nepal steg markant op gennem 80´erne. Kombinationen af øget kalorieindtag og kulhydratrig kost samt nedsat motion bidrager til en øget risiko for udvikling af diabetes.

I Danmark taler vi meget om sund livsstil, og mange har hørt om KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion), som har stor betydning for helbredet. I Nepal er det en anden snak. Vores indtryk er, at mange nepalesere har svært ved at forstå, at disse faktorer har betydning for en sund livsstil. I stedet nævner mange hygiene, sygdom og lykke som essentielle faktorer. Endvidere har mange hørt om diabetes, men stort set ingen ved, hvad diabetes betyder, hvorfor man kan få diabetes eller hvilke konsekvenser, sygdommen kan medføre.

Hvad kan vi gøre?
Vores tid i Madi er vel overstået, og vi er nu tilbage i Kathmandu eller ”Dust-mandu”, som vores kære trekkingguide ville sige. De sidste dage inden vi rejser hjem skal bruges på at påbegynde en mindre rapport med resultater fra vores undersøgelse.

Et nyt kapitel i Jysk landsbyudvikling i Nepal’s historie er skudt i gang, og forhåbentlig kan diabetesprojektet hjælpe til at understrege nødvendigheden af forebyggelse af diabetes og desuden sætte fokus på livsstil og livsstilsrelaterede sygdomme.

Kathmandu, 24. november 2018
Karin Espinosa og Gitte Sofie Jakobsen

 

Share This