Her fortæller Trille Gaarsdal, koordinator for indsatsområdet ‘Skole og uddannelse’ om arbejdet som frivillig i Jysk landsbyudvikling i Nepal:

Hvad er formålet med skoleprojektet?
Jysk landsbyudvikling i Nepals formål er at støtte landsbybeboerne i fem landsbyer i Madi i Nepal i deres bestræbelser på at arbejde og uddanne sig ud af fattigdom.
I skoleprojektet arbejder vi primært med engelsklærerne på de fem skoler.
Formålet er, at lærerne skal blive bedre undervisere – pædagogisk/didaktisk og bedre engelskfagligt. Vi tror på, at vi ved at motivere lærerne til at blive bedre undervisere også sætter gang i skoleudviklingen til gavn for eleverne, der gerne skulle gå fra at være passive ’eftersnakkere’ til at være aktive aktører i undervisningen. Vores motto er: ’ Det er den, der laver arbejdet, der løber med læringen’.

Hvordan er skolesituationen i øjeblikket i landsbyerne i Madi?
Vi arbejder som sagt med fem landsbyskoler i Madi, og deres vilkår er på mange måder forskellige. De to af skolerne er meget små og har kun klasser fra 0 – 3. klasse. To andre skoler er lidt større og har klasser fra 0 -5. klasse. Den femte skole er til gengæld meget stor og har klasser fra 0 – 12. klasse. Forskellen i størrelsen på skolerne giver nogle organisatoriske og økonomiske problemstillinger. De små skoler kan på sigt være truet af lukninger, og det er svært dér at opretholde hensigtsmæssige klassekvotienter, selv når man samlæser de forskellige klassetrin. På den store skole har de et lignende problem, blot med omvendte fortegn. Vi ser dér klasser med op til 70 elever, hvilket selvsagt giver nogle massive pædagogiske udfordringer.
Pædagogisk/didaktisk og engelskfagligt har ledere og lærere på alle skolerne et stort behov for at udvikle og højne deres kvalifikationer, og det er her vi forhåbentlig kan være til nytte og gavn.

I vælger at lægge vægt på metoderne Action Learning og Cooperative Learning i skoleprojektet. Hvad er det, de metoder kan, og hvorfor er de relevante at anvende i skolerne i Madi?
Som jeg nævnte tidligere er vores motto, at ’Det er den, der arbejder, der løber med læringen’. Både Action Learning og Cooperative Learning sætter lærere og elever i gang med at arbejde, være aktive og at reflektere. Det er vores mål at få lærerne/skolerne til at opstille mål for deres virke, dele viden og udbytte – altså træne dem i at tænke pædagogisk/didaktisk – også omkring skoleudvikling. Det er Action Learning en god metode til at opnå målene. Action Learning er ’let tilgængelig’, hvilket er en stor fordel, da lærernes og skoleledernes uddannelsesniveau er meget forskellige og på ingen måde kan sammenlignes med danske læreres uddannelsesniveau.

Til at føre målene ud i livet på elevsiden, fx ’eleverne skal være aktive i timerne’, har vi valgt Cooperative Learning. Som det fremgår af navnet på metoden, betyder det, at eleverne i en CL-struktur skal være aktive og samarbejde. Alt efter, hvilke strukturer, man anvender i en given situation, tilgodeser man teambuilding, classbuilding, viden og færdigheder, tænkefærdigheder, kommunikative færdigheder og videndeling. CL er som AL ’let tilgængelig’ rent teoretisk, hvilket igen er en stor fordel.

For eleverne er CL yderst brugbart, da strukturerne med den rette instruktion guider dem gennem læringsprocessen, og de kan faktisk bagefter sætte ord på, hvad de har lært – det er flot. Min makker og jeg arbejdede i januar-februar 2016 ret konsekvent med CL og med et godt udbytte, synes både lærerne og vi.

Hvad skal man lave som frivillig i skoleprojektet? Hvilke typer opgaver får man?
Når vi drager af sted til Nepal, ved du, hvem din makker er, og du har mødt vedkommende nogle gange. I får i fællesskab ’tildelt’ 1-2 skoler, hvor I skal arbejde sammen med engelsklærerne med metoderne AL og CL.
Det daglige arbejde består i:

  1. Observation af undervisning
  2. Feed-back på undervisning
  3. Teachers Training (arbejde med CL)
  4. Inspiration Class (frivillige)
  5. Implementering i klasserummet (nepalesiske lærere)
  6. Feed-back på implementering

Centralt i jeres arbejde står Teacher Training, hvor I sammen med lærerne arbejder med feed-back fra jeres observationer af undervisningen og arbejder med den/de nye strukturer, der skal implementeres i klassen. 1 -2 gange om ugen laver I frivillige ‘Inspiration Class’, hvor I viser, hvordan man kan arbejde med strukturerne, fx i forhold til forskelligt indhold.
Ud over arbejdet på skolerne, kan du måske blive bedt om at påtage dig en yderligere opgave. Måske er der en person i landsbyen, der har behov for en samtalepartner (engelsk) i tilknytning til hans/hendes øvrige gøremål.

Hvordan ser en hverdag ud som frivillig i landsbyerne?
Omdrejningspunktet i hverdagen som frivillig i Madi er arbejdet på skolerne. Skolerne har en seks-dages uge – fri om lørdagen, men som frivillige har I yderligere en ’skemafri dag’, hvor hele gruppen af frivillige kan mødes og lave ’fællesforberedelse’, tale opståede problemstillinger igennem, tage på tur, besøge hinandens skoler – eller hvad I nu finder på, som er relevant for jeres virke og ophold.

Skoledagen starter kl. 10 – og før det har I fået te og jeres morgenmad Dal Bath, som er ris, linsesuppe og grøntsager i karry (det smager vildt godt) – og slutter omkring kl. 16. I behøver ikke være til stede på skolen hele dagen, men måske blot observere den enkelte lærer i én time. Tre gange om ugen er der Teacher Training, som I står for. TT består af bearbejdning af elementer i undervisningen, som I har lagt mærke til under observationerne samt arbejdet med CL-strukturerne. Det er min erfaring, at der hele tiden opstår relevante pædagogiske og didaktiske diskussioner, enten på baggrund af feedback’en eller lærernes refleksion over egen praksis – det er spændende.

Når arbejdsdagen på skolen er slut, ja, så går man hjem eller besøger hinanden, mødes måske på områdets vist eneste cafe, der ligger midt i det hele, lige over for Jana Jewan skole. Man kan også tage bussen eller vandre til Basantapur for at ´shoppe´eller besøge IT-cafeen, hvor der er WIFI.

Tid bruger man også på jagten på strøm og mobildækning. Det er en god ide at medbringe en solcelleoplader, der sikrer, at man har strøm til telefon m.m. Det er via mobilnetværket, at I får adgang til Internettet

Aftenmåltidet spiser de fleste ml. kl. 19 – 20 – igen Dal Bath, og derefter går de fleste i seng. Det er fantastisk, så hurtigt man vænner sig til at være søvnig kl. 20 og sove til næste morgen, hvor teen vækker en ved 6.30 tiden. Inden morgenmaden er der rigelig tid til morgentoilette ved brønden.

Hvorfor skal man tage med som frivillig og arbejde i skoleprojektet? Hvad kan man forvente at få ud af et ophold i Madi?
Man skal tage ud som frivillig, hvis man har lyst og motivation til at yde en indsats i forhold til at være med til at skabe viden og udvikling, hvis man har lyst til at være i en længere periode i en meget anderledes kultur med mulighed for at kunne forstå kulturen på en anden måde, end hvis man kom som turist i 14 dage. Det, at man bor hos en lokal familie, er en meget stor gevinst. Man kommer virkelig tæt på de enkelte personer og på dagligdagen for en nepalesisk familie, hvilket næsten giver den største forståelse og indsigt i kulturen. Det er efter min mening en indsigt givende oplevelse for livet at være frivillig i Madi.

Michelle Bach Mikkelsen interviewede Trille Gaarsdal
Aarhus, oktober 2016
Kontakt: skole@kantipur.dk

Share This