Show (14) _ kompDen sidste uge af april 2016 kom Anders Bischoff, Elina Heise og Marie Heise, 3 danske cirkusartister, til Madi for at sprede glæde blandt eleverne på de fem skoler. Baade landsbyboere, elever og lærere deltog med brede smil og stor latter i forestillingerne, som var efterfulgt af undervisning i cirkus for ivrige elever. Sølystskolen i Silkeborg har bidraget med cirkusudstyr, som blev uddelt på de fem skoler – Kantipur, Ayodhyapuri, Indrabasti, Jan Jeewan og Jiwanpur.

DSC_0022_kompCirkus er ikke en del af historien og kulturen i Nepal. Derfor var det med spænding blandt publikum, da kulisserne og scenen blev åbnet op for trylleri, akrobatiske vovenumre, jonglering og klovneri. Det hele blev underbygget af musikalske toner fra Europa, som blev flettet sammen med den traditionelle nepalesiske musik, leveret af 3 unge lokale musikere.

Anders Bischoff fortæller: 

Cirkus skaber liv
Da vi tog afsted fra Danmark, vidste jeg ikke selv, hvordan vores nye projekt i Nepal ville blive modtaget. Det var en stor oplevelse for os at se et land, som virkelig hungrer efter at blive underholdt og inspireret. 

Jeg vil tage jer med en tur på Jan Jeewan skolen.
Det er 37 grader varmt, og vi kan se skolen i de fjerne. Vi er på gåben.
Børnene gemmer sig i skyggen inde i klasselokalerne og spotter os komme gående. Det er varmt. De ved godt, at der vil ske noget i dag, og at der kommer nogen fra Danmark, men hvad de kommer til at opleve, har de ingen anelse om. Vi går hen over skolegården, og der kommer flere og flere børn og unge, som kigger spændt på os. Mange “Namaste” flyver igennem luften.
Jeg tager min harmonika frem, mens Elina og Marie pakker vores udstyr ud. Klar til show. Tonerne fra harmonikaen tiltrækker enorm opmærksomhed, og børnene flokkes i store mængder omkring mig. Efter bare 30 sekunder er jeg fuldstændig omringet af 100 forventningsfulde unge mennesker, som tydeligvis aldrig nogensinde har set en harmonika før. De har helt sikkert heller aldrig set cirkus.
Elina og Marie er nu klar, og vi flytter flokken. Så vi er klar til show, og fokus bliver lagt på pigerne.
De næste 40 minutter bliver en dans imellem publikum og os. Tryllenumre bliver udført med totalt fokus fra eleverne, og ildfakler bliver kastet igennem luften henover en nervøs publikum.
I den sidste del af forestillingen inviterer vi 3 lokale nepalesiske musikere på scenen for at spille sammen med os, og i fællesskab holder vi humøret højt med dansk-nepalesisk musik og sang.
Publikum er helt vilde, men nu er forestillingen slut. Vi bukker og takker, siger farvel og tak, Namaste, Salam Aleikum og Vi ses næste gang.
Vi er meget taknemmelige for vores ophold og oplevelser i Madi, og det har været meget rørende for os at mode disse mennesker. Venskaber er opstået, og toner er blevet spillet, men nu må cirkus videre til næste by. Stor tak til Lone, Umesh og Jysk landsbyudvikling i Nepal for at lade os komme til Madi i jeres navn.  

Anders Bischoff
Indien, 5. maj 2016

Share This