Dit medlemsskab gør en forskel

Som medlem af Jysk landsbyudvikling i Nepal bidrager du til udviklingsarbejde i udvalgte landsbyer i Nepal


Hvor meget koster et medlemsskab af Jysk landsbyudvikling i Nepal?
Årligt kontingent (2024): kr. 150 pr. person.

Hvad går mit bidrag til?
Alle i Jysk landsbyudvikling i Nepal arbejder som frivillige. De får ikke løn for deres indsats. Det gælder såvel vores koordinatorer, bestyrelsesmedlemmer, kommunikationsansvarlig som foreningens udsendte frivillige.

Bidraget går derfor ubeskåret til udviklingsarbejde indenfor sundhed, uddannelse, infrastruktur og erhverv i udvalgte landsbyer i det sydlige Nepal.

Hvordan bliver jeg medlem?
Du sender en e-mail til formand Lone Petersen – med oplysning om navn, adresse og mobiltelefonnummer.

Derefter indbetaler du kr. 150 på foreningens bankkonto: 7170 2298622.

Hvem kan blive medlem af Jysk landsbyudvikling i Nepal?
Alle personer, som ønsker at støtte foreningens kontinuerlige og vedholdende indsats, er meget velkomne.

Vi ønsker dig velkommen som nyt medlem i Jysk landsbyudvikling i Nepal og takker på forhånd for dit bidrag.

Kan medlemmer deltage i den årlige generalforsamling i Jysk landsbyudvikling i Nepal?
Ja, absolut – og medlemmerne er meget velkomne. Faktisk bliver vi rigtig glade, når vi oplever at vores medlemmer møder op til den årlige generalforsamling, som finder sted hvert år i marts måned.

Hvor lang tid fortsætter mit medlemsskab?
Dit medlemsskab fortsætter kun, så længe du ønsker det.

Hvordan husker jeg at betale for mit medlemsskab hvert år?
Det nemmeste for dig er at tilknytte betalingen til Betalingsservice, så foregår betalingen automatisk.

Hvordan bliver jeg orienteret om foreningens aktiviteter?
I årets løb kan du følge med på Facebook og bloggen her på hjemmesiden, hvor frivillige kommer med indlæg og nyt fra foreningen deles.

Hvert år i januar modtager alle medlemmer af Jysk landsbyudvikling i Nepal et detaljeret nyhedsbrev om året, der er gået, og året der kommer.