Fra generalforsamlingen 2012
Hent referatet fra generalforsamlingen her og formandsberetningen her

Søndag 29. april 2012 afholdtes den første ordinære generalforsamling i Jysk landsbyudvikling i Nepal.
Omkring 60 mennesker deltog i mødet, der blev holdt i dejlige omgivelser på Den Kreative Skole i Silkeborg.
Der var indlæg om skoleprojektet, sundhedsprojektet, drikkevandsprojektet og turismeprojektet. Og der blev serveret nepalesisk te og dansk hjemmebag. Tre tidligere frivillige udstillede inspirationer fra deres tid i Kantipur, og der blev holdt auktion over tre af deres skønne kunstværker.
Mia og Anne var med på Hold 5. I efteråret 2011 boede de hos Bimala Gayak og arbejdede på Kantipur Skole. På generalforsamlingen fortalte de om skolearbejdet, om deres møde med det nepalesiake skolesystem og om deres samarbejde med lærerne på Kantipur Skole.
Anne og Mia havde også ansvaret for produktionen. De hjalp kvinderne med at få produktionen samlet ind og mærket. De stod for kvalitetsvurderingen af skålene og de sørgede for, at produktion kom til Kathmandu og videre hjem til Danmark og julehandelen.

Ellen, der er gymnasielærer i Grenaa var sammen med Karl ansvarlig for ‘teacher trainingen’ på Hold 5. Alle frivillige og alle engelsklærere mødtes hver dag efter skoletid på Ayodhyapur Skole for at tilrettelægge undervisningen og udvikle nye undervisningsmetoder. Teacher training er en rigtig god satsning. De nepalesiske lærere har ingen uddannelse, er dårlige til engelsk og vant til meget autoritære, dialogløse undervisningsformer. I undervisningen af børnene er de danske og de nepalesiske lærere altid sammen.
Karl fortalte om livet som frivillig i dette landsbyudviklingsprojekt. Det er syv uger i en arbejdssituation, hvor du ikke kan regne med, at en eneste af dine planer for arbejdsdagen holder. Det er syv uger i en ny og meget anderledes familie. Karl og Ellen boede sammen i et værelse hos Mithu og hendes store familie. Ingen elektricitet, ingen rindende vand, ingen fjernsyn, ingen bil. Dagens to hovedmåltider, Dal Bhat og Dal Bhat, består af ris, linsesuppe og grøntsagsstuvning. Altid frisk lavet og med friske råvarer. Man står tidligt op og går tidligt i seng. Og man får sit livs største oplevelse med hjem.
Bjørn og Anne var frivillige i januar-februar 2012. De boede i Indrabasti, hvor de underviste børnene i første til tredje klasse i engelsk. Sammen med Morten og Kristian, der var i Ayodhyapur og Hanne og Frederik, der var i Kantipur, dekorerede de en ny bygning på Indrabasti Skole, som vi har betalt opførelsen af i 2011. De er begge dygtige tegnere og skal starte på Animationsskolen i Viborg efter sammerferien. Anne og Bjørn, der har erfaring med forum teater, brugte også teater i undervisningen.
I efteråret 2011 havde vi for første gang sundhedsfolk afsted. Anette, Britta og Gitte, hhv. læge, syge- og sundhedsplejerske, var fem uger i landsbyerne. De undersøgte alle børn mellem 0 og 5 år, afholdt konsultationer og behandlede lettere lidelser. Der kom en fin rapport ud af Kantipur Health Camp 2011, som nu også er oversat til engelsk. I 2012 sender vi endnu sundhedshold afsted, som vi forventer skal sætte fokus på ernæring, hygiejne og uddannelse af de lokale sundhedsarbejdere.
Lone fortalte om drikkevandsprojektet. Der er fundet vand i god kvalitet og tilstrækkelig mængde. Så nu skyder to vandtårne i vejret, og landsbyboerne er begyndt at grave slanger ned til fordelingssystemet. Lone fortalte om det kommende efterårs skole- og sundhedsprojekt. Og om gode, nyetablerede kontakter til de offentlige myndigheder.
Vi mangler frivillige på skoleområdet, gerne 4-6 mennesker, og vi mangler en sundhedsfaglig person til sundhedsprojektet.
Henvendelse til Lone.
Peter Michaelsen fra Vejle er rejsearrangør og ny i vores forening og i landsbyudviklingsprojektet. Peter har i en årrække beskæftiget sig med udvikling af bæredygtig turisme i Nord Vietnam og er nu i samarbejde med os gået igang med opstarten af et turismeprojekt i Kantipur. Med fokus på, at landsbyerne selv skal opbygge denne indtægtsgivende virksomhed. Vi planlægger to rejser til Kantipur i februar-marts 2013.
Der vil blive afviklet informationsmøde i Århus torsdag 27.9.2012. Henvendelse til Peter.
Som en festlig afslutning på generalforsamlingen blev der holdt auktion over tre billeder, som Anna Frohn, Anne Hoberg og Bjørn Højlund havde lavet og foræret foreningen. Der var livlig gang i auktionen, og Poul havde travlt med at holde styr på budene. De tre billeder indbragte samlet 2525 kr. til ‘Jysk landsbyudvikling i Nepal’.
Hem og Hari havde lavet nepalesisk te, og Sara Yo, Else Marie og Rikke havde bagt lækre småkager. Berit havde sørget for at få foråret med ind. Der var pæn afsætning af knapper og skåle. Og især programmerne for turistrejsen slap op
. Tak for en god dag.
Tak, Levring Efterskole
I dag fik vi en stor og flot check overrakt af eleverne på Levring Efterskole. 15.868 kr. lød den på, og den er resultatet af efterskolens Medborgerskabshold’s kæmpeindsats i marts måned for at samle penge ind til skolerenovering i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti. Vi takker Levring Efterskole mange gange for det flotte initiativ og den seje kamp. Også tak til lærer på Medborgerskabsholdet og frivillig i skoleprojektet i efteråret 2010 – Signe Bønløkke.
Levring Efterskole har vundet konkurrencen!!!

Det er næsten ufatteligt, men det lykkedes!!!
4142 mennesker stemte på Levring Efterskoles projekt, og de unge har nu vundet marts måneds konkurrence på sparbank.dk.
De seje unge på Levring Efterskoles medborgerskabshold lagde flot og elegant ud med at lægge sig på førstepladsen, men det skulle vise sig at blive en nervepirrende måned med adskillige ressourcekrævende dyk ned på andenpladsen. Omkring 20.marts stak Kibæk Gymnastikforening af med en sådan kraft, at man sku’ tro, de havde gang i noget doping. Før sidste omgang, fredag 30. marts om morgenen, var Kibæk stadig foran med 60 stemmer, men så rykkede de unge fra Levring Efterskole. De havde planlagt optræden på torvene i Viborg, Silkeborg og Kjellerup (wau – en taktik), og i løbet af fire timer skaffede de 408 stemmer og løb i mål med et forspring på 248 stemmer.
Kære Signe og alle unge på Levring Efterskole.
I skal have mange, mange tak for jeres flotte initiativ og for jeres 30 dages kapløb om stemmerne. Det er medborgerskab, der vil noget. Ikke nok med, at I har samlet en stor pose penge til renovering og forskønnelse af skolerne i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti. I har også taget initiativ til, at adskillige tusinde mennesker har læst eller hørt om vores græsrodsarbejde i Nepal. Vi kan jo godt nok ikke se, hvem de 4142 mennesker er, men vi ved, at mange enkeltpersoner, foreninger, virksomheder, skoler og et universitet har bakket jer op. Det skal de også have mange tak for.
Jeg er tilbage i Kathmandu nu. Kom hertil sent i går aftes efter to meget vellykkede uger i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti. Derfor kommer dette indlæg først nu, 11 dage efter nyheden om jeres flotte sejr. Jeg vil glæde mig til at komme ud at besøge jer i Levring om et par uger.
Kærlig hilsen
Lone
Hjælp Levring Efterskole med at samle penge ind til Ayodhyapur Skole
På Levring Efterskole ved Silkeborg går 36 topinnovative unge med hjertet på rette sted. De har meldt sig til efterskolens hold for Medborgerskab – MBS – og besluttet at samle penge ind til færdiggørelse af den ny skolebygning i Ayodhyapur.
En video, der skal gøre en forskel
Eleverne har lavet en video til SPARBANKS video konkurrence, Ti til Forskel. Du skal HJÆLPE os med at stemme efterskole elevernes video i top. Klik dig ind på SPARBANK’s hjemmeside og stem på Levring Efterskole. Vi har marts måned, men gør det allerede i dag og få alle dine venner og bekendte til at gøre det samme. Det gælder 10.000 kr.
Sådan hjælper du
Levring Efterskole
med at hjælpe
skoleelever i Nepal:
Stem på Levring Skoles projekt
Eleverne spiser billig mad en hel dag
Eleverne på MBS holdet spiser onsdag 14. marts pasta og ketchup til middagsmad (evt. også havregrød til morgenmad og rugbrød og leverpostej til aftensmad) en dag. Alle de sparede madudgifter går til Ayodhyapur Skole.
Nogle kreative drenge er ved at lave en kalender med billeder af dem selv, som de vil sælge til de andre elever på skolen. Her går overskuddet også til indsamlingen.
Til en stor gymnastikopvisning på Levring Efterskole onsdag 7. marts sælger MBS holdet kage og saft/kaffe til fordel for indsamlingen.
En gruppe musikere har ansøgt Silkeborg Kommune om tilladelse til at spille på Torvet in Silkeborg onsdag 14. april. Alle indsamlede bidrag går til døre, vinduer, maling og skolemøbler til Ayodhyapur Skole.
Det er Signe Bønløkke, der i efteråret 2010 var frivillig i skoleprojektet, som står bag ideen til at støtte vores landsbyudviklingsprojekt. Signe er i dag lærer på Levring Efterskole.
Tak til Signe og alle I andre, der gør en indsats i dette projekt.
På vej til mere sundhed i Kantipur
Sidste onsdag mødtes Britta og Anette fra sundhedsprojektet med Hans Jørn, Karl og Lone fra bestyrelsen.
Formålet var at orientere bestyrelsen om erfaringerne fra ’Kantipur Health Camp 2011’ samt drøfte, hvad der fremadrettet bør ske med sundhedsarbejdet.
Læs rapporten fra ’Kantipur Health Camp 2011’.
Det er oplagt at udnytte den synergi, der ligger i en kobling mellem skoleprojektet, drikkevandsprojektet, 237-toiletter-projektet og sundhedsprojektet.
• Vi nåede frem til, at vi med fordel kunne koble skole-og sundhedsprojektet, således at vi sætter fokus på sundhed, hygiejne og ernæring i undervisningen af såvel børn som lærere.
• Vi nåede frem til, at det kunne være spændende at prøve at tiltrække frivillige med nye kompetencer til skoleprojektet: diætist, (økologisk) gartner, sygeplejerske, læge.
• Vi nåede frem til, at vi bør satse på hjemmebesøg, fortsat support til sundhedsarbejder Durga Adhikari og et formelt undervisningstilbud til hende og Ayodhyapur VDC’s otte andre sundhedsarbejdere.
• Vi nåede frem til, at vi bør kombinere byggeriet af 237 toiletter med en massiv oplysningskampagne i hygiejnisk brug af toiletterne.
• Vi nåede frem til, at toiletterne bør konstrueres med en udvendig hylde til en sort 50 l vanddunk med hane, en sæbeskål samt et par fliser til at stå på, og vi bør sørge for, at toilethåndvask og opvask skilles ad.
• Vi nåede frem til, at vi bør føre en oplysningskampagne for brune ris (fjern ikke skallerne) og grøntsager.
• Vi nåede frem til, at vi bør satse på at fremme anlæg og dyrkning af køkkenhaver (dertil en gartner, der helst skulle være økolog).
• Vi nåede frem til, at et sundt måltid mad – eller bare en banan – midt på skoledagen, ville være et stort ernæringsmæssigt skridt fremad.
• Vi nåede frem til, at det er vigtigt, at vi fastholder kontakten til og forsøger at styrke samarbejdet med de offentlig myndigheder på skole-, sundheds-, drikkevands- og spildevandsområdet.
Sundhedsprojektets anbefaling af en skorsten-kampagne og screening af de 5-16 årige lykkedes det os ikke at samle op i denne omgang.
Vi går nu i gang med at lede efter kommende frivillige med kompetencer indenfor ernæring, gartneri, sundhedsfremme, undervisning og murerfaget (henvendelse: info@kantipur.dk).
Og vi finder en person, der i løbet af de næste par måneder har tid til oversætte rapporten fra ’Kantipur Health Camp 2011’ til engelsk (henvendelse: info@kantipur.dk).
Sidst i marts rejser Lone til Kantipur med oversættelsen og anbefalingerne fra sundhedsprojektet. For selvfølgelig skal landsbyerne høres og være med til at sætte alt dette i gang.

På vej til syv uger i en anden verden
I morgen kl. 7 rejser disse seks unge mennesker fra Kathmandu til Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti, hvor de skal bo og arbejde de næste syv uger. To og to skal de undervise landsbyernes børn i alderen 5-15 år i engelsk, og efter skoletid skal de undervise de tre landsbyskolers lærere i engelsk.
Siden august har Hold 6 forberedt sig på denne rejse og på opholdet i landsbyerne. Tidligere frivillige fra Hold 5 og 3 har mellem jul og nytår klædt de unge frivillige på til skolearbejdet og til livet i landsbyerne.
Bjørn, Anne, Frederik, Hanne, Morten og Kristian rejste fra Danmark lige efter nytår, og de er i de seneste dage blevet introduceret til Nepals kultur af Kamal Sapkota – og til dagliglivet i dette, et af verdens fattigste lande.
De har af Umesh Regmi fået tre lektioner sprogundervisning, hvor de har lært de allervigtigste nepalesiske fraser, og de har gjort de sidste indkøb, så de kan klare syv uger i det yderste Nepal. Bikash, en ung lægestuderende fra Kantipur er kommet til Kathmandu for at følge dem hjem til sin landsby.
Det er planen, at Umesh sidst i januar skal rejse til Kantipur for at holde et midtvejsmøde med de danske frivillige og de nepalesiske lærere. Med henblik på at evaluere og justere samarbejdet.
God Jul i Danmark – med julegaver fra Kantipur
Så er den første del af efterårets produktion på hylderne i julebutikkerne.
Den første sending skåle og huer kom hjem først i november, den anden sending forventes at ankomme til Silkeborg 1. december. Anne og Mia har koordineret produktionen i oktober og november. Samtidig med, at de har passet skolearbejdet på Kantipur Skole.
Efter 7 uger i landsbyerne er de to i dag kommet til Kathmandu, medbringende skamler, armbånd, knapper, julepynt, benvarmere og flere skåle og huer. I morgen bliver sagerne pakket og sendt hjem.
I Silkeborg kan du købe skåle og knapper hos T.I.N.G i Tværgade. I Århus kan du købe huer, armbånd og børneskamler hos Fair Trade Butik Bazaren i Guldsmedgade. I Holstebro finder du skåle, knapper og benvarmere på Keramikværkstedet på Sct. Jørgens Bakke, og i Randers finder du skåle og huer på Museum Østjylland og på Gaya Museum. En stor tak til vores butikker for deres støtte og opbakning.
Produktionen af håndarbejde og kunsthåndværk er et af de initiativer, landsbyerne har taget for at skabe erhvervsudvikling. Der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej. Kvaliteten er steget meget markant siden vi startede produktionen for 1½ år siden, og kvinderne kan nu modtage en ordre og sætte en produktion i gang. Og de kan styre produktionen og kvaliteten. Næste skridt må være, at de også selv sørger for at få produktionen transportet til Kathmandu og sendt til Danmark.
Rent drikkevand til 280 familier
I dag, 3. november 2011, har vi her i Kathmandu underskrevet en trepartsaftale om etablering af drikkevand til 280 familier. Anlægsarbejdet starter nu og forventes afsluttet i begyndelsen af december 2012.
Fem repræsentanter fra brugerne i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti kom hertil i går aftes for at deltage i de sidste forhandlinger og for at underskrive aftalen sammen med det nepalesiske firma, Suryoudaya Urja, der skal være totalentreprenør på opgaven og os, Jysk landsbyudvikling i Nepal. De seneste dage har Suryodaya Urja og vi arbejdet intenst med detailprojektering, udarbejdelse af kontrakter, tidsplaner, beskrivelse ansvarfordeling og risikovurdering. Stor respekt og stor tak skal Suryodaya Urja have for sit arbejde.
Drikkevand er livsvigtigt, og rent drikkevand er af største betydning for udviklingen i Kantipur, Ayodhyapur og Indrabasti. Takket være en stor bevilling fra Grundfos i juni i år kan vi nu gå igang med at skabe drikkevand til 280 familier. Grundfos har dermed har givet dette udviklingsprojekt et afgørende skub i den rigtige retning. I dagens lange møde deltog Jens Ove Frederiksen fra Grundfos Thailand. Jens Ove Frederiksen og Grundfos Fonden har ydet os meget stor moralsk støtte det seneste årstid. Og betydningen af Jens Ove’s engagement og deltagelse i mødet i dag kan vi ikke takke ham og Grundfos nok for.
Om en måneds tid skal der foretages prøveboringer til de to soldrevne vandværker. Forhåbentlig vil begge prøveboringer vise os, at der er tilstrækkeligt vand af god kvalitet i rimelig dybde. Hvis ja, fortsætter projektet. Landsbyerne skal så igang med at etablere adgang for traktor til byggepladserne, bygge lagerpladser til byggemateriale, etablere byggepladskontorer, grave render til vandrør og slæbe sand og grus til byggepladserne. Mens Suryodaya Urja skal igang med at skaffe solpaneler, pumper, rør og gøre klar til støbning af de to 30 kubikmeter store vandtanke. Al transport af byggematerialer og det meste af det tunge arbejde skal være afsluttet inden regntiden sætter ind i juni. Etablering af 40 vandposter, vandledninger, opsætning af solpaneler, uddannelse af teknikere, test og kvalitetsvurdering følger efter. Datoen for indvielsen er sat til fredag 7. december 2012.
Mæææn, la’ os nu lige komme igang først
Seks udviklingsarbejderes møde med Nepal
Hvad skal man sige….? Ingen ord slår til, når man skal beskrive, hvilke indtryk, man får, når man første gang bevæger sig gennem landet, ud til de tre små byer Kantipur, Ayodhyapur and Indrabasti. Kathmandu i sig selv var en eksplosion af lyde, farver, dufte, mennesker og dyr.
Men nu er vi altså på landet. En uge har vi været i de tre små landsbyer, vi er indkvarteret i tre super-familier. Karl og jeg bor hos Mithu i Ayodhyapur – en gæv kvinde, hvis store familie sammen med alle naboerne, deres børn, kusiner og andre på visit fylder pladsen foran huset hver eneste aften. Alle passer hinandens børn, alle børn opdrager de mindre børn, de gamle er i gang til det sidste. På mange måder er livet her, som man forestiller sig livet i Danmark for 200 år siden. Det fortidige gælder også landbrugsmetoderne og byggestilen med de stråtækte, lerklinede huse, der holdes pæne med to farver kolort/ler-oversmøring hver morgen.
Nepaleserne er meget venlige og imødekommende. Når de ser, at vi forsøger at gøre tingene i hverdagen som de, bliver de meget glade og hjælper til, og det giver anledning til mange gode grin.
Overvældende er også naturen omkring os. Fra de små ildfluer i træerne om aftenen, de store farvestrålende sommerfugle over de allestedsnærværende høns og allemands-hunde til de store bjørne og tigre, efter sigende for nylig set lige i nærheden.
I det hele taget er kulturmødet som en passer med to meget spredte ben. I skoleprojektet er der fx. stor spredning mellem vores vesteuropæiske afhængighed af fast struktur, faste aftaler, faste tidspunkter og den nepalesiske lærerstil, hvor bare kendskabet til, hvilken side, vi er nået til i engelskbogen, nærmest ikke eksisterer. De fleste lærere er meget svage i engelsk, men alligevel har mange kastet sig ud i ‘Teacher training’, som kører hver dag efter skoletid. Her arbejder lærerne ihærdigt med udtale, samtaleøvelser, fremstilling af spil, indstudering af lege mv.
Det virker, som om de er glade for det, og der vokser stille og roligt et kollegialt venskab frem. Vores samarbejde med lærerne i timerne med eleverne fungerer ikke helt endnu alle steder, men efter bare én uge, må vi sige, at vi ser lyst på vores nepalesiske fremtid.
Og alle børnene – omdrejningspunktet i vores skoleprojekt, der lærer os Nepali, mens vi lærer dem engelsk, er helt klart hele rejsen værd. Men dem omkring sig tager man gerne musene på værelset, de evigt beskidte fødder og duften på toilettet med.
På Hold 5′s vegne, Ellen Fredslund Møller
Udviklingsarbejde for viderekomne
Tilbage i Kathmandu efter 9 dage i Kantipur, Ayodhyapur and Indrabasti og 1½ dag rundt på offentlige kontorer i distriktshovedstaden Bharatpur.
Det har været et udbytterigt besøg for både begge parter, dvs. Gandharva & Dalit Upliftment Samaj (de tre landsbyer) på den ene side og os fra Jysk landsbyudvikling i Nepal på den anden. Et besøg fyldt med udfordringer, glæder, smil, grin, opfølgning, panderynker, skuffelser, nye indsigter, nye ideer og nye mål. Udviklingsarbejde er ikke bare eksotiske oplevelser, anderledes hverdag, smukke mennesker, harmonisk samarbejde, motivation, korpsånd, planmæssighed, undren og aha-oplevelser. Udviklingsarbejde er også opdragelse, opsang og grænsedragning – og kamp mod misundelse, smålighed og intriger. Efter 2½ år har vi selvfølgelig helt andre ting at tumle med end dengang, vi startede med at købe et par geder hos de rige for at give dem til de fattige.
De kommende indlæg skal handle om skoleprojektet, sundhedsprojektet, drikkevandsprojektet, organisationsudvikling, produktionen, uddannelsesstøtte, turisme, de enlige kvinder, sagen om Bikash, et par hundrede toiletter og samarbejdet med det offentlige Nepal.
Men jeg tager også på ferie denne gang. Tirsdag morgen flyver jeg til Phaplu – en lille lufthavn syd for Mount Everest. Jeg skal slappe af og besøge et helt andet Nepal. Jeg skal ud at vandre, og jeg skal studere en anden danskers udviklingsarbejde. Dyrlæge fra Skive, Kurt Lomborg, har i mange år arbejdet i Solu Khombu, som området nedenfor Mount Everest kaldes. Mandag 31.10 vender jeg tilbage for at arbejde med drikkevandsprojektet de sidste dage før hjemrejsen 5.11.




